Der findes tre forskellige typer pladegrænser. Disse pladegrænser finder
man, der hvor lithosfærepladerne fjerne sig fra hindanden eller støder sammen.
Der er de konstruktive, der hvor ny oceanbund dannes. De destruktive, der hvor
pladerne stødder sammen og de
bevarende pladegrænser hvor pladerne bevæger sig væk fra hinanden. Der kan
dannes jordskælv ved dem alle da de alle udløser en form for spænding.
Konstruktive: Vi har her fundet en eksempel på en konstruktiv
pladegrænse (den pink linje). Denne ligger i det indiske ocean. Størstdelen af
denne grænse ligger et godt stykke ude i havet, men et lille stykke af grænsen
nærmer sig dog land. Ved en konstruktiv pladegrænse forstås at pladerne bevæger
sig væk fra hinanden. Der kan dannes højderygge, og jordskælvsaktiviteten nær
overfladen vil være lav.
Destruktive pladegrænser: Her er et eksempel på destruktive
pladegrænser (De røde streger). Disse er fundet nær Sydamerika. Denne
pladegrænse slanger sig om af landet, men kommer dog ikke helt ind på land.
Destruktive plader bevæger sig mod hinanden. Der kan forekommer sammenstød, og
der dannes vulkaner og jordskælv. Der kan også opstå dybhavsgrave ved disse
grænser.
Bevarende pladegrænser: Et eksempel på bevarende pladegrænser ses
her omkring det Caribiske hav. Det er her de gule streger der skal holdes fokus
ved. Man kan se at der er små stykker af dem blandet med de konstruktive
grænser, men til forskel fra de konstruktive går de bevarende ind over landet.
Ved de bevarende pladegrænser glider langs hinanden, der sker ingen kollision.
Der sker dog enorme spændinger ved gnidningsmodstanden som bliver udløst ved
jordskælv.
er denne jer "artikel" troværdig? Er der noget der er outdated?
SvarSletden mor er tyg
SletNej dig
Slethej
SvarSletI har lavet en stavefejl i øverste tekst boks, det hedder støder og ikke stødder
SvarSlet